Gislev L’hombreklub

Sidst i fyrrene samledes nogle honette borgere i Gislev med jævne mellemrum på Gislev’s Afholdshotel. Opmærksomme tilskuere hørte mærkelige ord som “tourné” “respekt” og “ouvert”.
Den gemytlige stemning antydede, at det ikke var sprogundervisning i fransk, der var på programmet, men kortspillet L’hombre, der kunne samle en række kendte Gislev-borgere. Og så blev Gislev L’hombreklub startet den 21 oktober 1951.
Efterhånden var antallet af spillende personer oppe på omkring 40. Det var tid til at starte en forening, og den 21 oktober 1951 blev der afholdt stiftende generalforsamling på Gislev Afholdshotel. Klubbens første formand blev bagermester Svend Åge Mortensen. Rygterne fortæller om at, førnævnte bagermester på det tidspunkt var i bisiddelse af 76 flasker vellagret hjemmelavet vin, og det var dette, der gjorde udslaget ved formandsvalget, hvilket lyder sandsynligt.
Økonomien i klubben var i starten et indmeldelsesgebyr på 5 kr. samt 25 øre pr. deltager hver spilleaften. Der blev spillet på Afholdshotellet frem til 1966. I mange år blev generalforsamlingen (høstgildet) afholdt i Gislev ny Bageri hos formanden bager Mortensen, idet der ikke kunne drikkes alkohol på afholdshotellet. Da Afholdshotellet ophørte, flyttede man til Gislev Kro. På kroen, der havde skiftende ejere i denne periode, var der specielle forhold. Da bordene var spånplader, havde L’hombreklubben indkøbt et antal duge, for at kortene ikke helt skulle slides op. Vi havde duge og lyspærer gemt i et stort gammelt chatol, så vi var sikre på belysning. I den sidste periode var kroen styret fra Thurø. Når klubben skulle have kaffe og ostemad, kom der en ombygget rustvogn kørende med vores servering. Alligevel var det muntre tider med den årlige høstfest. Her blev der traditionen tro udvekslet sjove historier. Særligt huskes Bager Mortensen’s og Malermester Johannes Larsen’s historier der ikke altid var stuerene. En dag i 1977, en tirsdag aften, mødte vi som sædvanlig op, men kroen var gået konkurs. Det store chatol med duge kort og spillebrikker og lyspærer var indgået i konkursboet, så vi måtte både købe nye kort og brikker til det ny spillested i lokalerne ovenpå Gislev bibliotek.
Ved klubbens 25 års jubilæum talte man kassen op. Da klubbens formue kun androg 447,00 kr., udskød man jubilæet til klubbens 30 års jubilæum i 1981, der blev der afholdt i GislevForsamlingshus. Klubben havde da 23 medlemmer.
L’hombre er også et turneringsspil, og i mange år spillede Svendborg, Thurø og Gislev om en pokal hvert år fra 1956. Også danmarksmesterskaber blev der spillet, og klubben har vundet Danmarksmesterskab i 1987 med et hold bestående af Helge Fåborg, Jørgen Christensen samt Ove Frederiksen og Johannes Larsen. Hans Otto Lundes hold var i mange år i toppen af Fynsturneringen. Det lykkedes hans 3 børnebørn, at vinde fynsturneringen i 2011 samt i 2014 og 2016 med et hold bestående af Sten Lunde, Hans Otto Lunde samt Mogens Lunde og Kent Hansen (Det er på fyn de 8 stærkeste hold i Danmark findes). Meget tidligere, i 1980, blev dette hold nr. 4 ved Danmarksmesterskabet. Det vakte dengang opsigt i l’hombrekredse, at de 4 kun 17 årige nåede så langt i turneringen.
Gislev L’hombreklub er en stabil klub med kun 5 formænd i 68 år. Første formand bagermester Sv. Å. Mortensen 1951-1954, så malermester Johannes Larsen 1954-1964. Købmand Helge Fåborg 1964-1986. Rygemester Jørgen Kristensen 1886- 2004 og gårdejerer Thormod Larsen 2004. Klubben har udnævnt 4 æresmedlemmer, Sv. Å. Mortensen og Leon Glidal på sin 90 år fødseldag. Helge Fåborg og Jørgen Kristensen er senere blevet æresmedlemmer.
Gislev L’hombreklub lever i bedste velgående, nok er gennemsnitsalderen høj, men på de ugentlige spilledage, tirsdag aften på “Nørrevænget”, nydes spillet, aftenkaffen og høstgildet stadig. De mærkelige navne i det over 500 år gamle spil som “ouvert” “respekt” og “tourné” lyder stadig, som det har gjort siden 1951. Bager Mortensen hjemmelavede vin er drukket, men stemningen er stadigvæk høj.
Nu sidder jeg og kigger på min fine gamle l’hombrekasse, som min far købte på en aktion over en birkedommers dødsbo. Dengang tænkte jeg ikke så meget over den fine mahognykasse med benbrikkerne og de fine messingbeslag. Jeg arvede kassen i 1966, da jeg havde fortalt, hvordan man i Gislev spillede l’hombre ved enhver lejlighed hos min svigerfar Marinus Jensen. Første gang jeg skulle møde min svigerfar, kiggede han strengt på mig: “kan du spille L’hombre?”. “Nej, hvad er det for spil?”, svarede jeg. Han rejste sig gik ud af stuen. Det var ikke en god start i familien, tænkte jeg. Lidt efter kom min kommende svigerfar tilbage med en lille bog Pios L’hombrebog fra 1912 til 50 øre. Så må du lære det til næste gang, sagde han med et lunt blik i øjnene.
Da jeg efterfølgende kom ind i familien, indså jeg, at det at kunne spille L’hombre var en nødvendighed for en mand i Marinus Jensen’s familie.
Hver gang vi var sammen, og det var vi heldigvis tit, blev bordene ryddet umiddelbart efter spisning. Mændene trak ind til L’hombrebordet, og da Marinus og Agnes havde 10 børn, var der nok omkring bordet. L’hombren vi spillede, var uden narrestreger. Sket det, at man lavede fejl f.eks ved at købte forkert, var der ingen nåde – bare betal. Der var altid en munter tone, og som nybegynder faldt der mange skoser og belæringer og mange lommepenge forsvandt.. I familien var der mange gode turneringsspillere, Hans Otto Lunde fra Råstrup, Henrik og Jørgen Lunde og mine svogre Erik Lunde, Helge Fåborg og Knud Lunde, spillede i Fynsturneringen og var erfarne Lhombrespillere.
Jeg blev meldt ind i Gislev L’hombreklub i 1968 og fik på trods af min unge alder gode venner, honette folk fra Espe, Sognefoged Jens Jensen og mejeribestyrer Bonnesen, og en masse borgere fra Gislev skabte hver tirsdag en positiv stemning. Jeg har senere glædet mig over, jeg nåede at lære en masse spændende Gislev borgere at kende, som godt nok havde en del rynker i ansigtet – men som efter en snaps og en sildemad kastede sig ud i dristige meldinger og hasaderede spil. Jeg håbede hver gang, at der skulle indsnige sig en alderdomssvækkelse, så jeg endelig kunne vinde, men nej alle var stadig lige friske.
Så kigger jeg på min L’hombrekasse, og tænker på alle de spændende mennesker jeg har mødt i Lhombreklubben gennem de sidste 50 år. Mange er ikke blandt os mere – sidder de deroppe og ser på, hvad kort vi har på hånden. Jeg kan høre Marinus sige: “Kig aldrig på basta!”. Hans Otto ville more sig i sin himmel, når jeg melder ren nolo, og spiller den lille ud foran en stor, og modspilleren ikke svarer igen. Mange gode stunder og mange honette folk har beriget mig med et venskab. Taknemmeligt lukker jeg den gamle L’hombrekasse. Min far havde ret – kassen fik sin rigtige plads – her i Gislev.

Finn Hviid.